Definitioner

Telemedicin

Telemedicin defineres af WHO som “levering af sundhedstjenester, hvor afstand er en faktor, ved hjælp af information og kommunikationsteknologi til udveksling af gyldig information til diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom og skader, forskning og evaluering, og for uddannelse af sundhedspersonale, der udfører disse tjenester”. De første til at bruge videokommunikation til medicinske formål var klinikere ved University of Nebraska. I 1959 etablerede universitetet et tovejs tv-setup til at overføre information til medicinstuderende på tværs af campus, og fem år senere blev det koblet op til et hospital for at udføre videokonsultationer. Telemedicin erstatter ikke nuværende praksis, men det kan være en del af svaret på de udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for i dag: ulighed i adgangen til sundhedsydelser, ændringer i demografien, geografiske udfordringer og økonomiske begrænsninger.

Digitalisering

Digitalisering er en teknisk proces til at konvertere analoge (herunder papirbaserede) sundhedsjournaler til digitale formater, som derefter er tilgængeligt på digitale platforme.  Derudover er digitalisering også integrationen af teknologi i produktionen af tjenester. En proces, der involverer integration af digital teknologi i den eksisterende drift og opgaver i sundhedsvæsnet med det formål at effektivisere og tilføre værdi for borgere og sundhedspersonale.

Digital sundhed

Det videns- og praksisfelt, der er knyttet til udvikling og brug af digitale løsninger til at forbedre sundhed. Sagt med andre ord: Digital Sundhed er ”evnen til at søge, finde, forstå og vurdere sundhedsinformation fra elektroniske kilder og anvende den opnåede viden til at løse eller løse et sundhedsproblem” [Norman og Skinner (2006)].

Sundhedsteknologi

Sundhedsteknologi refererer til anvendelsen af ​​videnskabelige og teknologiske fremskridt for at forbedre og forbedre levering af sundhedsydelser, diagnose, behandling og overordnet velvære. Det omfatter en bred vifte af værktøjer, enheder, software og systemer, der er designet til at forbedre kvaliteten af ​​sundhedsydelser, øge effektiviteten og fremme bedre sundhedsresultater for enkeltpersoner og lokalsamfund.

Digital sundhedskompetence

“Evnen til at søge, finde, forstå og vurdere sundhedsinformation fra elektroniske kilder og anvende den opnåede viden til at adressere eller løse et sundhedsproblem” [Norman og Skinner (2006)].

Digitale kompetencer

Skal forstås som evnen til at kombinere digital teknologi, viden, kompetencer og holdninger, som passer til konteksten. På engelsk kalder man det samlet set for “digital literacy”. Vi opdeler begrebet i følgende læringsdomæner:

1. Instrumentelle kompetencer til at bruge digitale værktøjer og medier.
2. Viden, teorier og principper relateret til teknologi.
3. Holdninger til strategisk brug, åbenhed, kritisk forståelse, kreativitet, ansvar og selvstændighed.

Kilder/referencer

• Schmarzo, Bill (31 May 2017). “What is Digital Transformation?”. Archived from the original on 2019-11-30. Retrieved 9 July 2021.
•  Wren, Hannah (1 December 2020). “What is digital transformation? Definition, Examples, Main Areas”. Archived from the original on 2020-12-02. Retrieved 9 October 2021
• 2020-12-02. Retrieved 9 October 2021 https://evisit.com/resources/history-of-telemedicine#:~:text=The%20first%20people%20to%20use,hospital%20to%20perform%20video%20consultations
• Iyamu, I., Xu, A. X. T., Gómez-Ramírez, O., Ablona, A., Chang, H. J., Mckee, G., & Gilbert, M. (2021). Defining Digital Public Health and the Role of Digitization, Digitalization, and Digital Transformation: Scoping Review. JMIR public health and surveillance, 7(11), e30399. https://doi.org/10.2196/30399Global strategy on digital health 2020-2025. Geneva: World Health Organization; 2021. Licence: CC BY-NC-SA 3.0 IGO.
• https://joint-research-centre.ec.europa.eu/digcomp/digcomp-framework_enWorld Health Organization. (2011). Health technology assessment of medical devices.#11 HTA Advancement-FINAL.indd (who.int)

Digitale kompetencer til den sundhedsfaglige

Projektet DELIVER foretog en behovsanalyse i starten af projektet (2021). Undersøgelsen viste, at medarbejderne generelt ser digitale kompetencer som at kunne bruge og anvende digital teknologi.

Modellen viser, hvilke digitale kompetencer der i DELIVER undersøgelsen blev fremhævet som særligt vigtige for den sundhedsfaglige. Disse er:

1. Brug af data
2. Dataoplysninger
3. Teknologisk forståelse
4. Brugerkompetencer
5. Problemløsning
6. Kommunikation & formidling
7. Opmærksomhed
8. Implementering
9. Udvikling

Potentialer for at forbedre digitale kompetencer

Baseret på DELIVER-undersøgelsen blev følgende foreslået som områder, hvor er er potentiale for forbedringer med hensyn til digitale kompetencer hos sundhedspersonalet:

• Ændring af holdning og mind-set i forhold til teknologi mod mere åbenhed, nysgerrighed, tålmodighed og mod.
• Mere refleksion over værdien af teknologi og bevidsthed om egne barrierer.
• Øget fokus på færdigheder til at bruge eksisterende digitale værktøjer og efteruddannelse i at kommunikere digitalt samt i at træne kolleger og borgere (patienter) i at bruge digitale løsninger.
• Teknologisk forståelse og problemløsning.

Kilder/referencer

• Digitale komeptencer
• DELIVER project IO1 report
• Det Digitale Kompetencehjul (digitalekompetencer.dk)

Blandt ledere i sundhedsvæsenet anses digital transformation for at være uundgåeligt og generelt at føre til et bedre sundhedsvæsen med mere effektive arbejdsgange og bedre service til borgerne. Særligt når man ser ind i en fremtid med en mindre arbejdsstyrke og mere komplekse problemstillinger.

Men hvis man spørger sundhedspersonalet, udtaler de, at meget arbejde går til spilde i processen på grund af omkostningerne forbundet med at implementere ændringer.

Udfordringer ved digital teknologi

Den kvantitative DELIVER-undersøgelse viser, at digitalisering opfattes som at føre til følgende udfordringer:

• Mere administration og registrering, hvilket tager tid fra borgeren. Det forringer i nogle tilfælde relationen mellem sundhedspersonalet og borgeren.
• Digital teknologi kan give anledning til modstand, da mange sundhedsfaglige oplever en større belastning med ny teknologi, ændrede arbejdsgange mv.
• Størstedelen af sundhedspersonalet udnytter ikke det fulde potentiale i de digitale systemer. Der er stadig meget dobbeltregistreringsarbejde (digitalt og papir) og manglende integration mellem systemer, der forhindrer informationsstrømmen.

Potentialer i digital teknologi

Sundhedspersonalet og lederne i DELIVER-undersøgelsen peger på følgende som de største potentialer for øget digitalisering:

De vigtigste fordele:

• Hurtigere og nemmere adgang til opdateret information på baggrund af ensartet og centraliseret digital dokumentation
• Evnen til at dele information på tværs af udbydere gennem fælles systemer og at integrere data for et bedre overblik

Disse fordele skaber:

• Optimering af tid for sundhedspersonale og hurtigere behandlingstid af patienter i højere kvalitet og med en øget datasikkerhed.

Andre fordele:

• Agil, personlig og tilgængelig kommunikation (en paraplyterm til at beskrive kommunikation, der er klar, direkte, let at forstå, og som kan gøres tilgængelig i flere formater, så alle brugere har lige adgang).
• Orden og gennemsigtighed samt forbedret lovoverholdelse.
• Systematisk indsamling af data der er tilgængelige for forskning.
• Automatisering af rutineopgaver for optimeret brug af ressourcer og færre menneskelige fejl.

Case eksempel: Sygeplejersken Sarahs dag: At balancere med digitaliseringen i hverdagen

Sygeplejersken Sarah starter sin dag på det travle hospital, klar til at løse en række opgaver.

Sarah kommer ind på stue 205 og hilser på hr. Johnson, en ældre patient, med et venligt smil. Hun sætter sig ved siden af ham og engagerer sig i en samtale og lytter opmærksomt til hans bekymringer. Med sin tablet i hånden henter Sarah nemt hr. Johnsons digitale sundhedsjournal og gennemgår hans sygehistorie og seneste testresultater. Denne hurtige adgang til opdateret information giver hende mulighed for at skræddersy sine spørgsmål og give en grundig vurdering af patientens tilstand.

Efter samtalen tager hr. Johnson et hvil i sin seng, og Sarah fortsætter med at dokumentere detaljerne fra konsultationen, opfange vital information og opdatere behandlingsplaner i det digitale dokumentationssystem. Sarah forstår vigtigheden af at opretholde nøjagtige journaler, der er tilgængelige for hendes kolleger på tværs af sektorer for at sikre kontinuitet i behandlingen.

Efter en kort frokostpause forbereder Sarah sig på, at hr. Johnson bliver udskrevet fra hospitalet. Ved at indsamle de nødvendige oplysninger sikrer hun en problemfri overgang til en anden sektor. Ved hjælp af det integrerede kommunikationssystem sender hun beskeder til den praktiserende læge, patienttransporttjenesten og sygeplejersken, som besøger hr. Johnson i hans hjem den følgende dag. Disse beskeder giver opdateringer om patientens tilstand, testresultater og eventuelle relevante instruktioner. Den sikre og effektive udveksling af information giver mulighed for effektivt samarbejde og smidige overgange, hvilket sikrer den bedste pleje til patienterne.

Midt i sine opgaver møder Sarah både positive og negative aspekter af digitalisering. Muligheden for at få adgang til patientoplysninger hurtigt og nemt gør, at hun kan levere personlig pleje. Hun oplever dog også udfordringerne med øgede administrative opgaver og tilpasningen til nye teknologier, og hun har ofte en følelse af distance til patienterne, når hun møder dem på en skærm i stedet for i et fysisk møde.Kilder / Referencer

Summary report DELIVER IO1