Forklaringen på the BIG WHY
For helt at kunne forstå, hvorfor der er så et massivt fokus på digitalisering, og hvorfor vi hele tiden bliver mødt med initiativer til digitalisering, har vi bedt lægelig direktør Bjarne Dahler-Eriksen på Odense Universitetshospital om at forklare, HVORFOR digitalisering er så vigtigt, og hvad vi kan få ud af den digitale transformation.
Se filmen og bliv klogere på digitalisering set fra en leders perspektiv.
Tre prioriteter
Europa-Kommissionen har offentliggjort en beskrivelse af den digitale transformation i sundhedsvæsnet, som har til formål at styrke borgerne og opbygge et sundere samfund.
Den digitale transformation af sundhedsvæsnet består af 3 prioriteringsområder:
- Borgernes sikre adgang til deres sundhedsdata, også på tværs af grænserne med sektorerne. Dette gør det også muligt for borgere at få adgang til deres sundhedsdata i hele EU.
- Personlig medicin gennem fælles europæisk datainfrastruktur, der giver forskere og andre fagfolk mulighed for at samle ressourcer (data, ekspertise, databehandlings- og lagringskapacitet) på tværs af EU.
- Borgerne bliver mere selvhjulpne ved hjælp af digitale løsninger, så de har bedre forudsætninger for at passe på sig selv og deres helbred, forebygge sygdom og samtidig muliggøre feedback og interaktion mellem borgeren og sundhedspersonalet.
Kilder/referencer
Hvad har vi lært?
Implementering og arbejdet med teknologi kræver tid, øvelse og en ændring af mindset, fordi sundhedspersonale forventes at tilegne sig digitale færdigheder. I den proces skal de så at sige sammensmelte erhvervede digitale kompetencer med deres faglighed.
Bedre patientoplevelser
I 2020 blev der lanceret en online database for evidensbaserede telemedicinske løsninger på hospitaler. Databasen giver et overblik over effekten af telemedicinske løsninger til patienter på hospitaler og er – så vidt vides – verdens største af sin slags. Databasen indeholder dataudtræk og vurderinger fra mere end 500 videnskabelige artikler. En undersøgelse på tværs af mere end de 500 artikler om effekterne ved brugen af telemedicinske løsninger viser, at den største gevinst er bedre patientoplevelser.
Hvordan bruges databasen?
Du kan søge i databasen og filtrere din søgning på medicinske specialer, teknologi, klinisk effekt eller patientoplevelse.
Søgeresultaterne er vist som tabeller med data om diagnose, intervention, teknologi og resultater af studierne i forhold til klinisk effekt, patientoplevelse, økonomi og implementering.
TELEMED-databasen giver et overblik over evidensbaseret telemedicin i hospitalsmiljøer og fungerer som et inspirerende overblik for hospitalsafdelinger, der søger information om telemedicin samt andre, der er interesserede i evidensbaserede digitale løsninger på hospitaler.
Metode
Databasens indhold kommer fra en systematisk litteratursøgning efter randomiserede studier eller undersøgelser med kontrolgrupper med fokus på effekten af telemedicin til hospitalspatienter. Litteratursøgningen er gennemført i september 2019 af Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT) på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. I 2022 blev databasen opdateret med data fra artikler publiceret i 2019-2021 (Søgning udført 01-09-2021).
Databasen er også blevet beskrevet i Journal of Telemedicine and Telecare. Læs artiklen The Hospital Telemedicine TELEMED Database [link: The hospital telemedicine TELEMED database: Providing information on evidence-based telemedicine services to hospital managers and healthcare professionals – PubMed (nih.gov)].
Kilder/referencer
- Centre for Innovative Medical Technology (CIMT)
- The DELIVER Project
Tendenser og forventninger fra borgere
Hvilke forventninger stiller borgerne til sundhedspersonalet i et gradvist mere digitaliseret samfund?
I dag og i fremtiden
Hvis vi ser på vores samfund, er digital teknologi allerede en integreret del af vores liv. Derfor må vi antage, at fremtidens borgere vil forvente samme niveau af digitale ydelser i sundhedssektoren. Af den grund ser vi en tendens til, at borgeren i stigende grad bliver en sundhedsforbruger med forventninger om, at der tages hensyn til vedkommendes individuelle behov. Her skitserer vi 4 fremtidige tendenser vedrørende borgernes forventninger til sundhedssektoren:
Lighed i sundhed
Viden bliver mere og mere demokratiseret, hvilket betyder, at information om sygdom og behandling bliver let tilgængelig, og borgere generelt bliver mere velinformerede. Indsamling af borgergenererede data f.eks. gennem smartwatches stiger markant. En undersøgelse fra den danske virksomhed Operate viser, at 41 % af 1.500 danskere indsamler sundhedsdata på eget initiativ, og 60 % af danskerne er enige i, at borgergenererede data samlet set vil give en bedre behandling i det offentlige sundhedssystem.
Borgeren møder derfor sundhedspersonalet med en forventning om, at deres data-bidrag bliver brugt og taget alvorligt. I stedet for en hierarkisk relation, hvor sundhedspersonalet er eksperterne, vil borgerne forvente et mere ligeværdigt samarbejde med de sundhedsfaglige. Generelt forventes borgerne at komme til at have en mere central rolle i deres egen behandling.
Forbindelse mellem sundhedsydelser
I mange aspekter af vores liv er vi vant til sammenhængende tjenester. Fx betaling for offentlig transport, hvor vi betaler samlet for tog, bus og metro med én billet; digital identitet forbundet til offentlige digitale tjenester; digital kommunikation i form af apps, der forbindes til et smartwatch osv. Dette fører til forventninger om samarbejde mellem sundhedsudbydere, datadeling og problemfri forbindelser mellem sektorer og fagfolk. Sågar også forventninger om datadeling mellem sundhedssektoren og ens nærmeste pårørende, som måske spiller en vigtig rolle i ens behandling.
Når og hvor det passer mig
Mange mennesker vænner sig til netbank, internethandel og virtuelle møder gennem for eksempel Zoom, Meet og WhatsApp. Vi køber dagligvarer og takeaway over internettet og får det bragt direkte til døren. Mange steder ser vi også en eksplosion i selvmåling gennem smartwatches.
Alt i alt vænner vi os til, at tjenester i stigende grad er tilgængelige for os på alle tidspunkter af døgnet og leveres til vores dør i stedet for, at vi flytter os efter tjenesten.
Det vil forventeligt føre til øgede krav til telemedicin og videokonsultationer, chat, deling af fotos, selvbooking m.v. er alleree udbredt i mange lande. Også behandling i eget hjem frem for i klinikken, hjemmeovervågning, brug af wearables og patientrapporterede oplysninger (PRO) vil sandsynligvis stige. Med tiden er det sandsynligt, at der også vil være efterspørgsel efter droner til transport af varer, blodprøver etc. samt robotter til f.eks. genoptræning i hjemmet.
Behandling og information tilpasset mig
I en tid, hvor alle har adgang og råd til gensekventering og hvor personlig medicin er i hastig udvikling, vil behandling, rehabilitering og endda forebyggelse tilpasset specifikt til vores genom, risikofaktorer og personlige præferencer blive mere almindeligt.
Med informationsrevolutionen har vi let adgang til information samt kunstig intelligens og algoritmer, der forudsiger vores behov og præferencer og personliggør de tjenester og tilbud, vi bliver introduceret til. Dette er udbredt gennem tjenester som Netflix, Youtube, TikTok, Amazon osv. Gennem sociale medier som Facebook har vi adgang til sociale netværk målrettet vores interesser, hvor vi kan dele information og oplevelser fx om behandlingsvalg og medicin.
Disse tendenser medfører, at vi i stigende grad bliver utilfredse med generel information om sygdomme og behandling, der skal tilgås fra en hjemmeside eller en brochure. Vi forventer at modtage skræddersyet information, der er tilpasset og relevant for os. I junglen af information og misinformation vil vi også have brug for professionel hjælp til at forstå, hvad der er relevant og troværdig information, og hvad det betyder for os.
Kilder/referencer
- PATH2025.dk/health-consumerism and VIVE: Fem megatrends der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen
- Research report from Operate A/S Danish Regions 2020: Report on Citizen-Generated Data in Health Care
Refleksion: (niveau 3)
- Hvilke forventninger kan sundhedspersonalet forvente at borgerne med efter at digitaliseringen i samfundet er steget?
- Genkender du de beskrevne tendenser og forventninger?
- På hvilke måder kan du og dine kolleger fremme et tættere samarbejde og et mere ligeværdigt partnerskab med borgerne og sikre, at deres individuelle behov og bidrag inddrages mere?
- Hvordan kan du forbedre kommunikationen og samarbejdet mellem sundhedsudbydere og sektorer for at forbedre den overordnede oplevelse og kontinuitet i behandlingen?
- Hvilke udfordringer opstår som følge af overfloden af information og misinformation på sundhedsområdet? Hvordan kan sundhedspersonale vejlede borgere i at navigere og forstå disse oplysninger?