Videokonsultationer – en vejledning til sundhedsledere

Organisationsstruktur og digitale kompetencer

At sikre digital kompetence blandt klinikere, terapeuter, patienter og deres pårørende er afgørende for at udnytte fordelene ved videokonsultationer. Denne interaktionsform kræver særlige kompetencer sammenlignet med fysiske konsultationer. Sundhedspersonale bør have grundlæggende tekniske færdigheder til at bruge videoløsningerne sikkert og konsekvent. Desuden skal de uddannes til at udføre videokonsultationer af høj kvalitet, der sikrer patientsikkerheden. Faktorer inkluderer egnede cases til videokonsultationer og fastlæggelse af patienternes behov for assistance til en vellykket videokonsultation.

• Etabler en robust supportopsætning i organisationen, såsom at udpege superbrugere eller skabe retningslinjer for første og anden supportlinje.
• Involver dit team i at udvikle retningslinjer og protokoller.
• Hvis en specifik intervention eller patientgruppe er involveret, så overvej at lave materiale til at forberede patienterne til videokonsultationen.

Det fysiske miljø

• Dediker specifikke lokaler til videokonsultationer for at sikre borgerens privatliv. Undgå åbne kontormiljøer, der kan forårsage baggrundsstøj og forstyrrelser inden for kameraets synsfelt. Åbne kontorer kan forstyrre borgeren, samt bryde fortroligheden af samtalen.
• Hvis det ikke er muligt at dedikere lokaler, tilskynd til brug af hovedtelefoner med mikrofon. Det forbedrer lydkvaliteten og forhindrer uautoriserede personer i at overhøre samtalen.
• Sæt et ‘optaget’-skilt op på døren, hvor videokonsultationen finder sted.
• Vis et skilt i baggrunden med organisationens logo, eller brug en virtuel baggrund.

Kilder / Referencer

• National Guideline for video consultations in the Psychiatry (Vejledning til videosamtaler, Center for Digital Psykiatri).
• https://www3.paho.org/ish/images/docs/covid-19-teleconsultations-en.pdf?ua=1
• https://www.bmj.com/content/371/bmj.m3945.full

Videokonsultationer er en stadig mere udbredt behandlingsmetode inden for telemedicin, der tilbyder adskillige fordele for både patienter og sundhedssystemer. For patienter kan videokonsultationer spare tid, lette hyppige korte kontakter og forbedre sikkerheden gennem hurtige opfølgninger efter hospitalsindlæggelse. Disse konsultationer kan minimere eller endda eliminere genindlæggelser. For sundhedssystemer kan videokonsultationer reducere transportbehov og bremse spredningen af infektioner som fx Covid-19.

Dog er videokonsultationer ikke egnede i enhver situation. Patienter har forskellige livsbetingelser, helbredstilstande og teknikker til at mestre egen sygdom, og disse faktorer bør tages i betragtning, når videokonsultationers egnethed skal afgøres.

Som leder i sundhed involverer din rolle at levere klare retningslinjer, protokoller og beslutningstagningsværktøjer til at støtte dine kolleger. Disse ressourcer kan hjælpe dit team med at sikre levering af sundhedspleje af høj standard via videokonsultationer.

Protokol for patientgrupper

I sundhedsmæssig sammenhæng er inklusions- og eksklusionskriterier de karakteristika, der afgør, om en patient er henholdsvis egnet eller uegnet til en bestemt behandlingsform eller deltagelse i kliniske forsøg. Når de anvendes på videokonsultationer, hjælper disse kriterier med at identificere de mest egnede patienter til dette format.

For eksempel, hvis en patient viser symptomer, der enten kan indikere en mindre infektion eller en potentielt alvorlig tilstand som blindtarmsbetændelse, gør tvetydigheden og den potentielle risiko en fysisk konsultation til det sikreste valg. Videokonsultationer, selv om de ikke altid er en tilsvarende erstatning for ansigt-til-ansigt konsultationer, kan være et bekvemt og mindre byrdefuldt alternativ for mange patienter, især når det drejer sig om ikke-nødsituationer.

Inklusionskriterier

Inklusionskriterier omfatter typisk kliniske og situationsbestemte faktorer, der indikerer, at en patient vil drage fordel af videokonsultationer. Overvej for eksempel en patient, der lever med en kronisk, men stabil tilstand, der nødvendiggør hyppige, men ikke-komplekse opfølgninger. Videokonsultationer er et praktisk supplement til traditionel personlig behandling.

Tilsvarende kan videokonsultationer for personer, der bor i landdistrikter, være den optimale løsning for adgang til sundhedsydelser, der effektivt nedbryder geografiske barrierer. Inklusionskriterier for videokonsultationer kan omfatte:

• Patienter i stabile behandlingsforløb eller patienter, der håndterer mindre alvorlige sygdomme.
• Patienter med de nødvendige digitale færdigheder, adgang til det nødvendige udstyr og en stabil internetforbindelse.

Ekskluderingskriterier

Eksklusionskriterier sigter mod at identificere patienter, som måske ikke har gavn af eller potentielt kan blive skadet af videokonsultationer.

• Kliniske kontraindikationer f.eks. uden for normal reference, der kræver øjeblikkelig fysisk evaluering, eller patienter med risiko for selvmord.
• Patienter med komplekse, medicinske problemer, der kræver grundig personlig evaluering og behandling, er ikke ideelle til videokonsultationer.
• Mangel på nødvendige digitale kompetencer, eller fravær af en pårørende, der kan hjælpe med at opsætte den nødvendige teknologi.
• Fysiske eller kognitive tilstande, såsom svær hørenedsættelse eller opmærksomhedsforstyrrelser, som kan hæmme effektiv kommunikation under en videokonsultation.

I visse scenarier er videokonsultationer muligvis ikke egnede på grund af typen af information, der kommunikeres. For eksempel er det at give en kritisk diagnose såsom kræft en proces, der ofte kræver et personligt, empatisk præg, som kun et fysisk møde kan give. I sådanne følsomme scenarier bliver etiske overvejelser altafgørende.

Source / References

• Center for Digital Psykiatri
• https://www.bmj.com/content/371/bmj.m3945.full

Ved brug af videokonsultationer kan der opstå tvivl og dilemmaer for sundhedspersonalet både før, under og efter konsultationerne. Disse spørgsmål kan være et godt udgangspunkt i processen med at implementere videokonsultationer og er oplagte at bruge til refleksionsøvelser.

Case: Velegnet til videokonsultation

Patient: John, en 65-årig pensioneret skolelærer, der bor i et afsidesliggende landområde, med en historie med stabil type 2-diabetes, der blev behandlet med oral medicin.

Scenarie: John har brug for regelmæssig kontrol hver 3.-6. måned for at overvåge sit blodsukkerniveau, vægt og generelle velbefindende. At rejse til det nærmeste sundhedscenter er udfordrende på grund af afstanden og begrænsede transportmuligheder.

Hvorfor videokonsultation er velegnet: Johns tilstand er stabil, og hans behov kan imødekommes via videokonsultation. Han kan dele sine målinger af blodsukker og vægt elektronisk. Hans medicinindtag og bivirkninger kan diskuteres, og hans velbefindende og mentale helbred kan vurderes. Med denne tilgang, spares ham for rejsetid og det mindsker risikoen for infektioner, han måtte få i forbindelse med besøg i sundhedsvæsnet.

Case: Uegnet til videokonsultation

Patient: Maria, en 50-årig kvinde, der præsenterer sig med nye, betydelige mavesmerter og vægttab.

Scenarie: Maria kontakter sin læge med disse symptomer, som kan indikere en alvorlig tilstand såsom mave-tarm-onde.

Hvorfor videokonsultation ikke er egnet: I betragtning af hendes symptomer og den potentielle alvor af hendes tilstand, har Maria brug for en fysisk undersøgelse og muligvis akutte undersøgelser. En videokonsultation ville ikke være tilstrækkelig til at vurdere hende ordentligt eller fastslå, hvor akut hendes tilstand er, og ej heller sikre, at man hurtigt kan foretage de passende næste skridt i hendes pleje.